Specialbagage_2

Al bagage som sendes med BORNHOLMERFLYET.DK/DAT skal kunne tåle normal bagagehåndtering. Dette gælder også for specialbagage, som udsættes for de samme belastninger som normal bagage. Sådan bagage går ind under kategorien specialbagage på grund af størrelse, vægt, soliditet med mere.

Barnevogne, barnesæder til bil, cykler, fiskestænger, golfkøller, ski, andet sportsudstyr, malerier, skrøbelige genstande, værdisager, bærbare PC-er med mere, er som udgangspunkt ikke egnet for flytransport. BORNHOLMERFLYET.DK/DAT accepterer, at vore passagerer sender sådan bagage, men vi erstatter kun skader, dersom bagagen er forsvarlig pakket, og emballagen bliver skadet. Blød emballage er ikke tilstrækkelig emballering af skrøbelige genstande. Eksempler på tilstrækkelig emballage vil være papkasser, kufferter og hårde rør til fiskestænger.

Al bagage som ikke er forsvarlig pakket eller indeholder skrøbelige genstande, letfordærveligt indhold, er sent checket ind eller checket ind med skader, vil blive mærket med et LIMITED RELEASE stempel. Kunden skal underskrive både på bagagetagen og kvitteringen, og accepterer dermed BORNHOLMERFLYET.DK/DATs begrænsede ansvar ved skade/forsinket bagage.

Det er passagerens eget ansvar at sørge for, at specialbagage er pakket på en sådan måde, at det ikke går i stykker. BORNHOLMERFLYET.DK/DAT vil derfor gøre opmærksom på, at du selv er ansvarlig for skader på skrøbeligt udstyr, som sendes som indchecket bagage, og som ikke er tilstrækkelig emballeret.

Gå tilbage