På vej til Le Mans

lemans

DAT sender Bornholmerflyet.dk på udflugt til Le Mans. I stedet indsættes et søsterfly på ruten, der også er dekoreret med det nye brand.

”Luftfart kan være et kompliceret puslespil. Vi havde en aftale om at flyve gæster til Le Mans, allerede inden opstarten af ruten på Bornholm. Og det eneste fly, som kan klare opgaven, er det fly, som normalt flyver fast på ruten Bornholm – København,” udtaler Jesper Rungholm, CEO i DAT.

Passagerer på ruten vil måske bemærke, at der er knap så mange farver på flyet, men der er tale om næsten identiske fly. Det sædvanlige Bornholmerfly vil være tilbage på ruten igen om kort tid.

Bornholmerflyet.dk har fået en særdeles god opbakning. Vi modtager dagligt positive henvendelser fra folk, der bakker op om det nye tiltag. Det er vi rigtigt glade for, og vi tager gerne imod nye, konstruktive forslag til forbedringer på ruten. Om kort tid åbner vi billetkontor i lufthavnen, ”slutter Jesper Rungholm.