Forhandlinger i gang om overenskomst i DAT

atr_i_luften2

Torsdag den 26. juni 2014

LO, DAT og FPU/Serviceforbundet har i dag holdt møde i LO med henblik på at indgå en overenskomst for piloter og kabinepersonalet hos DAT, Danish Air Transport.

– Alle parter er enige om at indgå en overenskomst for det flyvende personale i DAT hurtigst muligt.  Jeg er meget tilfreds med, at jeg har oplevet fuld forståelse for, både hvad en overenskomst kan løse af problemer og hvilke udfordringer, der er forbundet med det, siger direktør i DAT, Jesper Rungholm.

Også LO’s næstformand Lizette Risgaard er tilfreds med mødet i dag.

– Jeg er glad for den positive tilgang, vi i dag har oplevet fra DAT’s side. Jeg er sikker på, at forhandlingerne mellem parterne vil resultere i en overenskomst, som både ledelse og medarbejdere bliver glade for, siger hun.

DAT, FPU/Serviceforbundet har i dag aftalt nye møder for forhandling.