Flysæder til bornholmerne under Folkemødet

Det kommende Folkemøde i midten af juni sætter igen stort pres på transportmulighederne til og fra Bornholm. Og det er erfaringerne fra de foregående års Folkemøder, som har givet Bornholmerflyet.dk et godt overblik over, hvor meget ekstra travlhed, der kan forventes på ruten.

”Vi ved, at rigtig mange deltagere i Folkemødet vælger at benytte flyruten, og vi har derfor igen i år besluttet at forhåndsreservere et antal sæder i denne periode, som er forbeholdt de daglige rejsende,” fortæller Dennis Rybasch fra Bornholmerflyet.dk

 ”Det er vigtigt for os at kunne give alle vores faste bornholmske rejsende optimale muligheder for at kunne rejse normalt, også under begivenheder som Folkemødet. Det er de daglige rejsende, som er vores fundament, og det er vi meget opmærksomme på,” fortsætter Dennis Rybasch.

Billetterne kan bookes så længe lager haves ved at kontakte Bornholmerflyet.dk’s billetkontor i Bornholms Lufthavn eller på telefon 56 95 15 15 eller 76 92 30 40. Overskydende pladser frigives fredag til alle andre interesserede.

Der er reserveret pladser på følgende afgange: 

Torsdag den 12. juni København – Rønne 

DX 208 København 08.15 – Rønne 08.50
DX 220 København 14.00 – Rønne 14.35
DX 232 København 16.00 – Rønne 16.35
DX 226 København 16.15 – Rønne 16.50

Torsdag den 12. juni Rønne – København

DX 129 Rønne 15.00 – København 15.35

Fredag den 13. juni København – Rønne

DX 206 København 09.15 – Rønne 09.50
DX 214 København 14.00 – Rønne 14.35
DX 416 København 17.00 – Rønne 17.35

Fredag den 13. juni Rønne – København

DX 113 Rønne 13.00 – København 13.35
DX 315 Rønne 16.00 – København 16.35
DX 317 Rønne 18.00 – København 18.30
DX 117 Rønne 18.30 – København 19.05
DX 125 Rønne 21.15 – København 21.50