DX 31 Bornholm – København sikkerhedslander

 

DX 31 fra Bornholm til København kl. 06.15 måtte returnere, da der efter takeoff var røgudvikling i cockpittet og kabinen.

DAT bekræfter, at der ingen brand har været i motoren. DATs teknikere har gennemgået flyets ene motor og der er svære skader intern i motoren. De observerede gnister og flammer stammer fra flyets udstødning pga. motorens nedbrud.

Flyet OY-LHA sikkerhedslandede i Bornholms Lufthavn, hvorefter flyet blev evakueret. Ombord var 14 passagerer og 4 besætningsmedlemmer. Der skete ingen personskader. Passagererne blev briefet af kaptajnen efterfølgende. Og alle er i løbet af weekenden blevet kontaktet af Nordisk krisekorps.

Begge piloter har god erfaring på ATR72 flyet, og de reagerede i henhold til DAT procedurer.

Opdateret den 5. december kl. 10.25.